Her i Øster Alling, hvor jeg bor, har vi i de seneste år oplevet et boom af unge børnefamilier, som har bygget eller købt hus i byen. Herligt! Det har givet byen nyt liv. Det er ressourcestærke unge, som nærmest fra dag ét lader forstå, at de er villige til at give en hånd med til fællesskabet i byen. Det kan være som hjælpere til vores efterhånden store sommerfest - eller som medlemmer i en af de mange komiteer som arrangerer bl.a. høstfest og fastelavnsfest i forsamlingshuset.
De fleste af tilflytterfamilierne kommer sydfra og vestfra, og mange af dem arbejder eller studerer stadig i Randers eller Aarhus. Når de har valgt at flytte til Øster Alling, så skyldes det flere ting:
- de kan få langt mere hus for pengene end i områder nær storbyerne
- der er gode børnepasningsmuligheder i byen
- der er et aktivt foreningsliv
- der er max. 100 meter til den skønneste natur

I dag er vi i Øster Alling i den situation, at det kan være svært at anvise byggegrunde/huse til børnefamilier, som gerne vil flytte til byen. Byggegrunde er der ikke flere af - og antallet af huse til salg er efterhånden også næsten ikke-eksisterende.

For mig at se har de mindre byer i Norddjurs et stort potentiale mht. at tiltrække unge børnefamilier. Det gælder såvel byerne i den vestlige del af kommunen, som ligger i rimelig køreafstand af både Aarhus og Randers. Og det gælder så sandelig også Grenå og byerne midt i kommunen, som om få år vil få stor glæde af den nye letbane mellem Grenå og Aarhus.

Bosætning/tilflytning er for mig at se et af de største potentialer i Norddjurs Kommune i de kommende år.
I både Grenå og i landområderne. Grenå kan og skal være lokomotivet - og med de mange nye aktiviteter, især på havneområdet, går det den rigtige vej. Det bringer automatisk jobmuligheder og tilflytning til området. Men et lokomotiv giver kun mening, hvis der er indhold i de 'små vogne', der er koblet efter det, så at sige. Derfor skal udvikling af landområderne i Norddjurs ikke glemmes.

USA blev på 200 år verdens mægtigste stat. Hvorfor? Kort fortalt: på grund af bosætning/tilflytning.
Hvis vi kan få unge børnefamilier til at bosætte sig i Norddjurs, så vil det automatisk få positiv indflydelse på erhvervsudviklingen i området. Historien viser os, at iværksættere foretrækker at have Fabrikken eller Kontoret liggende i nærheden af hvor de bor.

Vi får i første omgang nok ikke de helt store virksomheder til at slå sig ned i Norddjurs - i alt fald ikke før der ad åre kommer en motorvej mellem Grenå og Aarhus. Men mindre kan også gøre det. Iværksættervirksomheder med mellem to og tyve ansatte kan sagtens sætte gang i erhvervsudviklingen i vores kommune. Og når motorvejen så kommer...


  

Jeg vil i de kommende uger op til valget 19. november komme med mine bud på, hvordan vi kan gøre vores dejlige Norddjurs endnu bedre. Det vil bl.a. komme til at handle om områder, hvor jeg ser et stort potentiale: bosætning/tilflytning, landsbyudvikling, skole- og uddannelsespolitik samt infrastruktur.

Men først noget om min baggrund: 

Jeg er født og opvokset i det vestlige Vendsyssel, der hvor træerne har det med at hælde mod øst. Min far var postbud (ligesom hans far havde været det), og min mor butiksassistent. Men skæbnen ville, at jeg i k k e endte som postbud. I 1976, efter en mindre omgang studier af matematik og økonomi på Aarhus Universitet, var jeg så heldig at blive ansat i DR, på Radiohuset i København. Jeg blev uddannet som lydtekniker, men i løbet af nogle år gik jeg over til selv at lave programmer. Jeg blev programmedarbejder. Fra midt i 80'erne lavede jeg programmer på Østjyllands Radio i Aarhus - i dag kendt som P4-Østjylland. De første år lavede jeg børne-programmer ("Koks i Komakassen"), portrætter ("Godtfolk & Søn"), musikprogrammer ("Musikalske Krydderier") - men de sidste mange år af mit journalistiske virke på DR sendte jeg direkte radio fra P4-Østjyllands satellit-sendevogn. Jeg kørte hver dag rundt i Østjylland og lavede direkte interviews og reportager. Det job bragte mig i årenes løb i nærkontakt med i tusindvis af østjyder - og så sandelig også mange politikere..! 

Jeg sagde min stilling på DR op i 2006, da "Nissen på loftet" i TV-byen i Gladsaxe blev mig en tand for meget. Under hans ledelse gik DR - for mig at se - fra at være en åndsvirksomhed til at være en købmandsforretning. Han havde muligvis en pointe, set ud fra et kommercielt synspunkt. Men det stemte ikke helt overens med min opfattelse af public service. Og det stemte under ingen omstændigheder overens med min opdragelse. Hvis man stræber efter at give folk hvad (man tror) de vil ha' - så ender det med at man forstiller sig. Så går der pop i skidtet.

Siden 2007 har jeg levet af freelancejobs - suppleret med et par midlertidige jobs som hhv. chauffør og gravermedhjælper.

Det var vist Niels Hausgaard, der på et tidspunkt sagde at "vendelboer, der ikke bor i Vendsyssel, lever i eksil". Holder den påstand vand, så må man vist konkludere, at jeg må have været rimelig tilfreds med min eksiltilværelse! Jeg har nu boet med min familie på Djursland i hele 33 år. De første 11 år i Rosmus i den gamle Ebeltoft kommune - og de seneste godt 22 år i Øster Alling.  

Både Rosmus og Øster Alling er små landsbysamfund. I mine yngre dage, da jeg boede i København og i Ålborg, ville jeg have forsvoret, at jeg ville komme til at leve mit voksne liv i små landsbysamfund. Men livet på landet på Djursland viste sig at være - et godt liv. Ikke bare for mig - men så sandelig også for min kone Anni, og vores to døtre, Sara og Naja. Jeg kunne nyde roen i det åbne landskab,  som en daglig oase i mit job i en hurtig medieverden med mange deadlines. Min kone kunne være en god lærer for lydhøre 'landbørn' - ja, og vores egne børn kunne få en god opvækst i de trygge og overskuelige rammer, som en landsby oftest er. 

Vores døtre er nu i gang med det, som Anni og jeg gjorde i vores ungdom: de suger storbylivet til sig, med alle dets kulturelle og jobmæssige muligheder. Anni og jeg bliver på landet - og prøver at gøre vores til at der er liv i vores landsby. I en tid, hvor det kniber med forretningsliv i de mindre byer, er det vigtigt at skabe andre former for fællesskab og liv. Anni er forlængst gået fra at være lærer til at være organist - i kirkerne i Auning, Fausing og Øster- og Vester Alling. Blandt hendes mange gøremål er at samle mange af egnens piger i pastoratets kirkekor. Selv har jeg i de seneste tyve år været meget involveret i vores stolte 125 år gamle idrætsforening, Øster Alling IF. Dels som fodboldtræner, bestyrelsesmedlem, sponsoransvarlig og hovedformand - og i de seneste år som klubbladsredaktør og medlem af sommerfestkomiteen.

Min involvering i foreningslivet i Øster Alling har lært mig et par ting eller syv. Først og fremmest: hvis der skal holdes liv i en landsby - så er det vigtigt at vi GØR noget. Gør noget sammen. Liv i landsbyerne kommer ikke af sig selv. Det kræver at der er en VILJE TIL SAMMENHOLD. 

Hvis jeg bliver valgt, vil politisk støtte og opbakning til det frivillige kulturarbejde i de mindre bysamfund i vores kommune være et af mine fokusområder. Der skal være liv på landet. Er der det, så er der basis for et godt liv.